Det er således en slags salgstale, som dog meget vigtigt ikke må overdrives.
Man kan ganske kort beskrive manuskriptets indhold og budskab, samt hvorfor man har valgt netop det aktuelle tidsskrift til at få artiklen vurderet og forhåbentligt trykt i.
Skriv dog ikke for lange følgebreve, da også redaktører er travle folk.
Der er ingen grund til at overdrive eller lyve, eller prøve at overtale redaktøren. Tidsskriftet skal nok se vigtigheden af manuskriptet, hvis den er til stede.
Det er dog væsentligt at tænke over, at det er et rigtigt menneske, som læser følgebrevet i den anden ende. Så hvis du ikke kan forklare redaktøren, hvorfor artiklen skal publiceres, så vil læseren formentlig også have svært ved at forstå det, når artiklen læses i tidsskriftet.
Redaktøren modtager artikler fra en lang række forskellige fagområder, og redaktøren kan selvfølgelig ikke være ekspert på alle områder. Det er derfor nødvendigt med en kort forklaring af, hvorfor netop dette manuskript er rigtig godt.
Det er en god idé at bruge lidt tid på at skrive sit følgebrev. Det bliver læst, og man har her mulighed for at forklare redaktøren, hvorfor netop denne artikel bør publiceres.
Kære Jacob,
SvarSletdet er min fornemmelse at redaktører læser både coverletter + abstract og begge ligger til grund for beslutningen om rejection el. peer review. Da redaktører jo (som andre) er travle mennesker, er der vel ingen grund til at gentage alt for meget fra abstractet. Så som du skriver bør fokus vel være 1) hvorfor studiet er vigtigt 2)hvorfor studiet skal publiceres i pågældende tidsskrft. Så det er vel ikke meget mere end 2-4 sætninger?
mvh
Andreas Lundh