Uddannelse fra vugge til krukke - trivsel er forudsætning for optimal læring

"Jeg opsøger endnu et par intubationer. De lykkes også – så nu føler jeg, at jeg er ved at beherske teknikken”. Sådan fortæller introlægen i anæstesi Line Brunemark i ”Et døgn med” i Ugeskrift for Læger nr. 16/2012.

Hun er et eksempel på de – heldigvis mange – yngre læger under videreuddannelse til speciallæge, hvor det fungerer, og hvor der er masser af tro på egen læring.

I mit arbejde som karrierekonsulent har jeg imidlertid ofte sparringssamtaler med yngre læger, hvor begejstringen for den konkrete læringsværdi på afdelingerne er blegnet lidt. Mange yngre læger føler sig enten overudfordret eller underudfordret, hvilket betyder, at læringskurven knækker.

Det kan få den konsekvens, at de yngre læger bliver mere tilbageholdende med at opsøge nye udfordringer og tage initiativ til ny læring. De trækker sig tilbage fra læringszonen og ind i komfortzonen, hvor det føles trygt. Desværre er det småt med læringen i komfortzonen, for vi skal udfordres for at få nye kompetencer.

Og hvad har trivsel så med det at gøre? Og hvad kan vi gøre ved det? Én mulighed er, at den uddannelsesansvarlige og den yngre læge tager en snak om, hvordan den yngre læge bliver tilpas udfordret til, at der sker en kompetenceøgning i det rette tempo.

Tempoet er forskelligt fra person til person, fra situation til situation OG det er afhængigt af den oplevede trivsel for den enkelte læge.

Dertil kommer, at konstruktiv feedback er vigtig. Det vil sige, at feedbacken skal være konkret og fremadrettet, og at den skal gives på en sådan måde, så modtageren ikke føler sig ydmyget.

Konstruktiv feedback kan både være positiv og negativ – bare den er konkret. Skal der gives negativ feedback, så gør det under 4 øjne og spørg gerne til, hvad den yngre læge tager med sig af læring fra situationen.

Mit forslag er derfor til de uddannelsesansvarlige i såvel praksis som på afdelingerne: tal med den yngre læge om, hvordan I sammen bedst muligt rammer den indlæringshastighed, som er optimal for uddannelseslægen.

Pres også på, hvis I fornemmer, at den yngre læge kan mere, end hun selv tror. Giv konkret feedback med fokus på læring – også af fejl. På den måde vil trivslen øges for den yngre læge – og læringskurven stiger. I parentes bemærket er den individuelle tilgang også lige præcis filosofien bag de individuelle uddannelsesplaner.