fredag den 18. januar 2013

Bekymring for privathed efterlyses

I en periode på 17 måneder downloadede Laurie Napper fra Howard University Hospital i Washington patienters navne, adresser og forsikringsnumre for at sælge informationen. Sikkerhedsbruddet blev opdaget i maj i år.

For et par år siden fik en jaloux ægtefælle i Danmark en ven til at slå op i konens elektroniske patientjournal for at finde ud af, om hun havde fået en abort.

Til daglig er det svært at tælle det antal gange, hvor sundhedspersonale lige tjekker, hvor syg naboen egentlig er eller læser journalen i kildrende forargelse over en patients umoralske levned. Nogen bliver opdaget og må tage konsekvensen. Andre – formentlig de fleste – slipper uopdaget.

Lettere adgang
I takt med at den elektroniske patientjournal bliver udbredt og lever op til forventningerne med at gøre patientoplysninger tilgængelige på tværs af afdelinger, hospitaler, sektorer og faggrupper – jo mere tilgængelige bliver oplysningerne også for dem, der ikke har ret til at læse dem – og jo større er risikoen for brud på fortroligheden mellem sundhedspersonale og patient. Let adgang til oplysningerne er jo en af de vigtigste begrundelser for den elektroniske journal.

I denne uges nummer af Ugeskrift for læger (nr. 3, 2013) har jeg skrevet en artikel om, at elektroniske patientjournaler nu er hverdag i over to tredjedele af USAs konsultationslokaler og hospitalsafdelinger. I artiklen fortæller jeg om en undersøgelse fra sundheds-sitet Medscape i august, hvor hver tredje læge er bekymret for, at den elektroniske journal har negativ indvirkning på læge-patientforholdet.


Samme undersøgelse viser, at 23 procent af lægerne er bekymret for journalens betydning for patienternes privathed. Men tilsyneladende er der ikke nogen sammenhæng mellem de to bekymringer.

Fortier oplysninger
Det burde der ellers være. Eller er det kun mig, der hører folk sige ting som: ”Jeg har ikke tænkt mig at fortælle lægen om mit alkoholforbrug. Der er ikke nogen grund til, at alle mulige uvedkommende skal have en mening om det.” Eller hører historier om indflydelsesrige personer, der sikrer sig, at oplysninger om deres dårlige levertal slet ikke bliver registreret i journalen. For de ved godt, at sundhedspersonalet ville kunne lægge to og to sammen, og konkludere, at de har et alkoholproblem.

Eller historier om privatpraktiserende patologer, der får besøg af patienter, som selv medbringer deres vævsprøver, fordi de ikke ønsker prøvesvaret registreret i et journalsystem, hvor de for længst har mistet magten og overblikket over, hvem der har adgang til oplysningerne.

Hvis patienterne mister tilliden til, at deres privathed bliver beskyttet, vil det uvilkårligt gå ud over læge-patientforholdet – og tillidsforholdet mellem patient og sundhedssystem i det hele taget.

Sikker elektronik

”Tag det nu roligt. I virkeligheden er elektroniske journaler meget sikrere og mere private end papirjournalerne”, siger de ubekymrede. ”Før kunne en journal ligge og flyde. Den kunne blive væk, og vi havde ingen chance for at kontrollere, hvem der havde kigget i den. Gennem logning ved vi i dag præcis, hvem der har kigget i journalerne”.

Og det er heller ikke helt forkert. Teknikken giver muligheder for at bøde på de uheldige sideeffekter af det effektive, medicinske værktøj, den elektroniske patientjournal også er. Problemet er bare, at der ikke bliver arbejdet særlig hårdt på at udvikle den teknik, der kunne give patienterne ret til at styre, hvem der får adgang til deres oplysninger, og forebygge uvedkommendes adgang.

Noget tyder da også på at offentligheden, og herunder de amerikanske patienter, er mere bekymrede end deres læger. I hvert fald viste en markedsundersøgelse fra identitets-managementfirmaet Sailpoint i 2011, at 80 pct. af amerikanerne er bekymrede for at få deres sundhedsoplysninger registreret i elektroniske patientjournaler. Patienterne i England og Australien havde et lignende bekymringsniveau.

Kan patienterne ikke få en rimelig garanti for, at deres private informationer bliver beskyttet på bedst mulig vis, er der risiko for, at de vil sortere selektivt i, hvad de fortæller lægerne, med mulige konsekvenser for diagnose og behandling.


Dermed risikerer de elektroniske patientjournaler, som skulle være et væsentligt fremskridt for det moderne sundhedsvæsen, i stedet at sætte en kile ind i selve grundlaget for en god behandling: Tillidsforholdet mellem patient og behandler.

Fakta


· Rapport fra Medscape om elektroniske patientjournaler i USA:
http//www.medscape.com/features/slideshow/EHR2012 

· Undersøgelse fra Sailpoint om patienters holdning til EPJ og privathed: http://assets.fiercemarkets.com/public/newsletter(fierceemr/sailoint.pdf


· Video med (meget) bekymret læge, der helt mener vi skal holde os fra elektroniske patienjournaler: Kritier af EHR og privacy - .. til den ekstreme side. Mistillid til regering og systemer: http://www.youtube.com/watch?y=OXjUI3p6hD4&feature=player_detailpage


Indlægget er også publiceret på Mette Breinholdts blog: www.witeworld.wordpress.com

Følg Mette Breinholdt på Twitter
@mettebreinholdt .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar