I et blogindlæg har jeg beskæftiget mig med, hvem der konkret og aktivt skal udføre handlingen, hvis aktiv dødshjælp indføres her i landet.
Jeg erkender, at det kan betragtes som en detalje i diskussionen om aktiv dødshjælp, men den forekommer mig dog ikke helt uvæsentlig, da jeg har forstået, at Lægeforeningen ikke finder, det er en lægelig opgave at udføre aktiv dødshjælp.
I mit indlæg tillod jeg mig at sammenligne en aflivende læges situation med en brandmands, der pålægges brandstiftelse.
Personligt finder jeg, at billedet - som jeg må tilstå ikke selv at være ophavsmand til - kan have en vis relevans, da lægens opgave er at redde og ikke at afbryde liv, ligesom det er brandmandens at slukke og ikke antænde ild.
Jeg kan konstatere, at billedbrugen virker provokerende på nogle. Men sådan forholder det sig jo til tider med vores brug af billeder og sprog, og sagen giver mig anledning til at omtale et projekt ”Etik og sprogbrug ” fra en arbejdsgruppe i Etisk Råd, der har set på sprogets rolle i sundhedsvæsnet.
Vi forfalder måske ind i mellem til at opfatte sproget som et neutralt medie, men meget ofte fragter det værdier og holdninger med sig, så valget af ord kan have konsekvens for den etik, man bringer videre.
Ord kan således have magt og skjult være med til at påvirke vores menneskesyn.
I sundhedsvæsnet spiller kommunikation en virkelig central rolle, for her føres der rigtig mange samtaler. Nogle kan rumme afgørende meddelelser om alvorlig sygdom, mens andre kan være af mere hverdagsagtig karakter.
Vi har valgt at fokusere på 5 eksempelområder hentet fra rejsen fra vugge til grav - områder hvor ordvalget i særlig grad kan signalere holdninger.
Arbejdsgruppen har udarbejdet et debatoplæg om disse centrale emneområder. Det drejer sig om graviditet, psykisk sygdom, fedme, kronisk sygdom, aktiv dødshjælp, hvor forskellige muligheder for sprogbrug præsenteres.
Skal det tidlige foster lige efter befrugtningen kaldes barn, fosteranlæg, graviditet, befrugtet æg eller embryon?
Skal vi omtale voksne mennesker med BMI over gennemsnittet som fede, overvægtige, adipøse eller tykke?
Skal vi kalde det aktiv dødshjælp, eutanasi, barmhjertighedsdrab eller drab på begæring, når vi diskuterer, om aktiv dødshjælp bør lovliggøres?
Vi har også udarbejdet en applikation til smartphones, Etik og Sprog. Vi håber, at mange vil bidrage med forslag og overvejelser om sprogbrug og ordvalg.
Vi har på ingen måde ønske at optræde som sprogpoliti men har alene til hensigt at skærpe den sproglige opmærksomhed, så vi håber mange vil være med.
Det var mit sidste håb om at få et barn, og Dr. Obodo fik mine drømme til at gå i opfyldelse. Jeg bad om trylleformularerne, men fortalte det ikke til min mand. Vi fortsatte med at prøve at blive gravid som normalt. Jeg havde en rigtig god følelse af Obodo. Jeg følte mig gravid eller som om graviditet kom meget ca. en uge efter, at trylleformularerne blev kastet. Jeg begyndte at kaste op om morgenen fra morgensygdomme. Jeg troede, det var skålen. Jeg har aldrig følt det før. Og det var sandt! Jeg gik og greb tissepinden for at vise min mand. Jeg gik til mine læger på det tidligst mulige tidspunkt for at få en test, og det kom positivt tilbage. Jeg ringede straks op til min mand for at fortælle ham, at tissepinden ikke var en falsk positiv. Han spurgte mig, hvordan det var muligt. Han var sikker på, at tissepinden blev passeret udløbsdatoen. Jeg fortalte ham alt om Obodo, fertilitetsformularerne, og han var forbløffet. Vi har nu en meget smuk baby dreng på vej, og vi forventer at bruge Obodo i håb om, at jeg kan få min baby pige. Du kan komme i kontakt med doc via info ___ Templeofanswer @ hotmail. co. uk, ring 234 8155 425481 for hjælp
SvarSletTak skal du have,
Messer-familien