I vores daglige kliniske arbejde er der en lang række kliniske problemstillinger, som ikke er undersøgt i et ordentligt videnskabeligt design.
Nogle specialer er længere end andre, men generelt set må vi nok erkende, at størstedelen af vores kliniske arbejde ikke er understøttet af høj videnskabelig evidens. Man hører tit fra kolleger, at det ikke er muligt at få det afklaret, idet det vil være enten ligefrem uetisk, eller at det vil kræve alt for mange patienter til, at det kan gennemføres.
Vi bør dog som ansvarlige akademikere holde fast i den helt basale metode med at afklare nye behandlingsprincipper i randomiserede studier og herefter helst også i metaanalyser.
Mange randomiserede studier kan desværre ikke give det finale svar, fordi de ikke har tilstrækkelig stort patientantal og ikke dækker over den relevante population. Det er derfor helt afgørende, at vi satser på at gennemføre tilstrækkelige store kliniske studier til at få afklaret vigtige problemstillinger i vores kliniske hverdag. Dette bør derfor prioriteres højt af bevillingsgivere, såvel som af den enkelte kliniker.
En vej fremad vil derfor være at etablere forskergrupper, som dækker mange kliniske enheder. For nogle af de kliniske problemstillinger vil det være nødvendigt at gå udover landets grænser for at få tilstrækkeligt patientantal til at afklare det stillede forskningsspørgsmål.
En sådan strategi kræver en forskningsinfrastruktur, som ikke lige lader sig etablere uden en vis form for politisk administrativ opbakning og ikke mindst økonomi. Lad dette hermed være en opfordring til hospitalsejerne såvel som til de store private og offentlige fonde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar