I jagten på at finde ud af, hvor fakta og evidens blev af, blev mediernes rolle belyst i det foregående blogindlæg "Medicin og medier er en farligl cocktail, der alvorligt påvirker din dømmekraft". Før det var der et eksempel på tænketankenes omgang med viden og fakta i "CEPOS er sundhedsskadelig". Første indlæg i serien fakta startede med at konstatere, at "Fakta er død efter længere tids sygdom".
Tv-værten Lasse Rimmer sagde i forlængelse af den pudsige spinhistorie om akrylamid i mad, som nåede astronomiske spinhøjder blandt fødevareordførere, inden det viste sig ikke at være et tilsætningsstof men derimod en forbindelse, der opstår ved bagning af f.eks. brød: ”Det eneste, der efterhånden ikke giver kræft, er kræft. Man kan spise lige så meget kræft, man vil, uden at få mere kræft”.
Og han er
ikke langt fra sandheden: Is everything we eat associated with
cancer? A systematic cookbook review, er titlen på en metaanalyse af
alle studier af sammenhængen mellem kræftrisiko og alle typer af fødevarer. 72
% af alle fødevarer blev associeret med enten en øget eller en formindsket
risiko for kræft, men 75 % af resultaterne viste sig at være baseret på svage
eller helt insignifikante fund.
Men hvad er drivkræfterne bag et så bizart videnskabeligt globalt univers?
Her må vi starte med videnskabens egne metoder: hvilke forskningsmæssige
faktorer fører signifikant hyppigere til et forkert resultat end andre?
Det har
Iannonis set på i artiklen Hvorfor
de fleste videnskabelige resultater er forkerte? Og han maler et meget
klart, evidensbaseret forstås, billede af de ingredienser, der med høj
sandsynlighed leder til et forkert forskningsresultat. Det gør de, hvis der er
tale om: små studier af små effekter; at mange forskergrupper indenfor samme
område jagter noget signifikant; at mange potentielle associationer testes
samtidig; der er stor fleksibilitet i inklusion, outcome og definitioner, og hvis der
er store finansielle interesser.
Det var for en gangs skyld en videnskabelig
artikel, der gav avisoverskrifter, som f.eks. her: Sick
of medical spin? Don’t just blame the media.
Andre er på anden vis kommet frem til, at hovedparten af de studier, der publiceres, har forkerte resultater og konklusioner, ganske simpelt fordi de fleste forskere ikke forstår statistik og ikke forstår deres egne statistiske resultater. Det citeres epidemiologen Goodman for i artiklen Odds are its wrong.
Alligevel spiller medierne ofte en tydelig birolle, når der
skal sælges billetter til den videnskabelige premiere. I en artikel i New
England Journal of Medicine fra 2000, vises det, at 40 % af videnskabelige
nyheder i aviser er fejlagtige eller for upræcise og med ukomplet information
om fordele, risici og cost-benefit eller har økonomisk afhængighed af
medicinalfirmaer.
Et Cochrane review påviste en tydelig sammenhæng med økonomiske interesser: industrifinansierede studier af medicinsk behandling eller udstyr har 30 % bedre
positive resultater og 87 % færre bivirkninger end studier gennemført uden industri
finansiering.
I næste blog: Forebyggelse og behandling af videnskabelig
overdrivelse afsløres det endeligt, om der er noget muggent ved
lægevidenskaben.
Det siger vist også det hele.
SvarSlethttp://www.smbc-comics.com/index.php?db=comics&id=1623
Ja, "lugten i bageriet" er ikke altid lige rar... Apropos den aktuelle debat om svindlen med kolesterolmedicin. Der er ingen tvivl om, at SUND og SERIØS forskning skal være HELT UAFHÆNGIG af industrielle interesser.
SvarSletReklame for medicinering af befolkningen skal naturligvis forbydes, hvis der ikke er en grundig, ufafhængig og evidensbaseret forskning til grund herfor (ref. f.eks. kolesterolmed., antidepressiv med., blodtryksmed. og meget mere!
Et yderligt problem er, at den kliniske forskning er blevet så udvandet et produkt, at at en faldende kvalitet kun er et naturlig outcome.
SvarSletEn stor del (op mod halvdelen) af ph.d.-studerende ved SUND vælger ph.d.-studiet med henblik på at få et CV, som de kan bruge til at ansøge ønskestillinger. De vælger ikke forskningen for forskningens skyld, men derimod ser de de tre år som en nødvendigt fase, som skal gennemføres for at kunne komme i betragtning som leder, overlæge eller anden stilling højere i hierarkiet. Det kan derfor ikke undre, at kvaliteten af denne gruppes forskning ikke har samme kvalitet eller nytte i et alment samfundsmæssigt perspektiv.