Vi havde været på hospitalet min søn og jeg for at få en lægelig vurdering af en byld. Vores forsikring ville ikke betale, så der stod vi – som ca. 20 pct. af den amerikanske befolkning – uden en sundhedsforsikring. Vi fik en venlig behandling, men blev opfordret til at betale med det samme: ”så sparer i 50 pct. på regningen”, fik vi at vide. Der var lidt snak frem og tilbage bag disken – hvad jeg mon skulle betale? De landede på $170 (ca. 986 kr.) Så jeg hev kreditkortet frem og kørte magnetstriben igennem. Stærk i troen på, at hospitalet og jeg var kvit.
Men det varede kun et par uger. Så landede en regning i min postkasse – og undrende ringede jeg til hospitalet. Om de kunne forklare, hvorfor jeg skulle betale mere. Efter lidt snak frem og tilbage fik jeg den overraskende besked – at det skulle jeg såmænd heller ikke. Jeg var berettiget til rabat.
Ved vores genbesøg et par måneder efter gentog historien sig. Denne gang tog jeg tid, og det viste sig, at hospitalet og jeg hver brugte mindst 45 min. i telefonen. Men de gav så også bonus – for mig: Øh – de havde lavet en fejl. Den blev rettet, og jeg ville få en ny regning. Det gjorde jeg også. Med endnu et forkert beløb på og endnu et telefonopkald som resultat. – og et klart indtryk hos mig af, at de ikke aner, hvad konsultationen koster.
Overraskende bureaukrati
Oplevelsen fældede for alvor en af mine medbragte forforståelser af det amerikanske sundhedsvæsen – at det i hvert fald var effektivt. For også jeg er blevet præget med fejlslutningen Bureaukratisk = Offentlig og Privat = Effektivitet og Minimal Administration.
Men min personlige oplevelse illustrerer et generelt problem og rejser spørgsmålet: Hvad koster det amerikanske sundhedsvæsen egentlig i administration?
Ifølge professor i sundhedsøkonomi i Danmark, Jes Søgaard, hedder tommelfingerreglen, at amerikanerne bruger omkring 25 pct. af deres sundhedsudgifter på administration. Til sammenligning bruger danskerne et sted mellem 8-12 pct.
Dyr kærlighed
Princeton-økonomen, Uwe E. Reihardt, mener at langt størstedelen – 85 pct. – af overforbruget på administration skyldes USAs ekstremt komplekse, private forsikringssystem. Således har hospitaler og lægeklinikker forskellige prisaftaler med de forskellige forsikringsselskaber, sundhedssystemer og offentlige sundhedsordninger, suppleret af en totalt fri prissætning i forhold til de uforsikrede.
Enhver ordentlig hospitalsafdeling eller klinik med respekt for sig selv har også en socialarbejder, der snakker med kunderne om, hvordan de har tænkt sig at betale, hjælper dem med at finde ud af, hvad deres forsikring vil betale eller om de måske er berettiget til hjælp fra det offentlige.
Forvirret – så vent til næste afsnit: For forsikringsselskaberne skal også bruge ressourcer på at tjekke, om patienten nu er så syg, som han hævder, og regne ud, hvad hun eller han er berettiget til.
Oven i det har de ret væsentlige udgifter til markedsføring. Og så er der selvfølgelig alle dem, der skal bruge tid på at snakke med sådan nogen som mig, der ringer ind, fordi vi ikke kan forstå beregningen.
Alt i alt får det mig til at tænke på, at amerikanerne virkelig må elske deres private marked meget højt, når de ifølge Uwe E. Reinhardt er parat til at betale over $150 mia. om året i ekstra administrationsomkostninger for at beholde det. Fordelt på de 314 mio. amerikanere svarer det til knap 3.000 kr. pr. hoved.
Fakta:
Rapport fra konsulentfirmaet McKinsey & Company fra 2008
Blog fra Princeton-økonomen Uwe E. Reinhardt fra 2008
Den offentlige del af det amerikanske sundhesvæsen bruger omkring 7 pct. på administration: Hjemmeside hos Kaiser Family Foundation
Læs ”directors cut” af indlæget på Mette Breinholdts blog: www.witeworldwww.witeworld.wordpress.com
Følg Mette Breinholdt på Twitter @mettebreinholdt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar