Tristessen breder sig ud over landet….

Tristesse og mismod breder sig i disse tider i almen praksis - og det gør det over ganske land. Almen praksis er nemlig over det ganske land - stadigvæk i hvert fald. 

Overenskomstforhandlingerne mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og PLO er for alvor gået i hårdknude - og det efter et meget langt og ukønt tilløb. 

Forløbet har været præget af miskreditering, udsæd af tvivl om modpartens hensigter og en meget grim og negativ retorik. Det føg i starten med tal: fejlregninger med millionbeløb og stigningstakter, der ikke holdt stik. 

Man kan næsten få det indtryk, at regionerne én gang for alle ønsker at demonstrere, hvor skabet skal stå - nu skal lægerne knægtes (efter man har fået styr på folkeskole- og gymnasielærere). Omvendt så høres der fra nogle af mine kolleger tågesnak i retning af, at vi kan klare os - og klare os bedst - uden en aftale med regionerne! 

Kære venner i RLTN og i almen praksis: det holder jo slet ingen steder!

Man kan ikke i fuld alvor forestille sig et system i 2013, hvor vi ikke har et offentligt finansieret primært sundhedsvæsen! Og dermed også en almen praksis, der er offentligt finansieret.

Der er derfor ingen vej udenom vort fremtidige samarbejde. Det er alles forbandede pligt at få det samarbejde til at fungere - det skylder vi de danske patienter. En aftale skal i hus - og et konstruktivt samarbejdsklima må re-etableres.

Som det er lige nu, er det meget ødelæggende: den negative og mismodige stemning breder sig rundt omkring i de små - og store - praksis landet over. Udviklingstanker bliver sat på stand-by eller droppet; praksishandler med nye friske kolleger bliver sat på stand-by eller opgivet; klinikpersonale bliver afskediget, eller i hvert fald sker der ikke genansættelser ved afgang; klinikbyggeplaner bliver opgivet.

Og alle de sprudlende tanker og planer om at udvikle vores sektor, så den kan løfte de store udfordringer, som en fortsat centralisering og specialisering af hospitalssektoren nødvendiggør - ja, disse planer bliver ikke gødet - men der spredes gift for dem i stedet for.

Der skal to til at danse tango - og der skal to til at lave en god handel: en tilfreds sælger og en tilfreds køber. Vi i almen praksis er ikke blinde, så vi ved godt, at der ikke vokser guld på træerne hos Danske Regioner - omvendt, så ved RLTN også, at der skal findes en fornuftig aftale, når flere opgaver udlægges til almen praksis.

Men lige nu står RLTN og PLO opmalet i hvert deres hjørne af dansegulvet - jeg håber fernissen er hurtigttørrende, så en tango kan begynde….

PS! Husker stadig tilbage på den periode, som vi havde for nogle år siden i Århus amt: en periode præget af gensidig tillid mellem Sygesikringen og almen praksis, og derfor en periode, hvor vi så en meget hurtig udvikling af almen praksis med hensyn til kvalitet, opgaveudlægning og samarbejdet generelt.

Nej, jeg drømmer mig ikke amterne tilbage - men det er jo de samme folk, der nu sidder i RLTN og hos PLO, så det bør stadig kunne lade sig gøre.

PPS! Se fx til Holland, hvor man har set udgifterne til sundhedssektoren mere under ét og derfor har skabt løsninger, hvor man får mest sundhed for pengene ved at lade opgaverne løse, hvor det sker både bedst og billigst.

Kom nu ud på dansegulvet!